To veninder går sammen om en fælles drøm
Vi har kendt hinanden siden 1999, hvor vi blev kollegaer for første gang. Siden dengang har vi været gode veninder.
Gennem årene har vi talt om at starte vores eget sammen, men det har aldrig rigtig passet før nu...
Mød Emilie!
Indretningskonsulenten
Franske rødder møder Danmark!
Oprindelig uddannet dekoratør i Frankrig og har over 20 års erfaring inden for den kreative branche. Siden min karriere startede i 1998, har jeg været bosat i Danmark.
Jeg har altid haft en stor kærlighed for indretning, design og godt håndværk.
Siden en helt ung alder elskede jeg at sidde og tegne drømmeboliger, hvor der både var tænkt på møblering og dekoration.
Efter mange år i detailbranchen som ansvarlig for vinduesdekoration, udstillinger til butikker, store magasiner og messer samt events til virksomheder, ønskede jeg at bruge mine kompetencer inden for et nyt område.
Derfor begyndte jeg min rejse som selvstændig indretningskonsulent i 2018, hvor jeg fokuserer på at hjælpe mennesker med deres indretning og organisering for at skabe mere overskud i hverdagen.
Min passion er at finde kreative og stilsikre løsninger, der skaber det bedste visuelle udtryk uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Min stil er en blanding af mine franske rødder, blandet med den nordiske stil.
Jeg hjælper med at forvandle menneskers hjem og virksomheder, så du eller dine medarbejdere kan få mere glæde og overskud i hverdagen.


Mød Gitte!
Indretning, kommunikation og marketing
Jeg brænder for dekoration og indretning, markedsføring, kommunikation, og kreative løsninger.
Uddannet dekoratør siden 2001. Ekspert i vindues- og in-store dekoration, visuel merchandising, events og kampagner. I 2018 tog jeg et brancheskift og uddannede mig inden for marketing og kommunikationsdesign.
Hvorfor den kreative vej? Fordi jeg altid har haft en kærlighed for alt, der var kreativt, uanset om det var at male eller tegne, indrette mit dukkehus som barn eller på anden vis bruge min fantasi.
I dag kombinerer jeg begge brancher i de ting, jeg laver, uanset om det er online eller hands on.